Kald det dog noget andet!

[et_pb_section fb_built=»1″ specialty=»on» custom_padding_last_edited=»on|desktop» parallax_method_1=»off» parallax_method_2=»off» admin_label=»Section» module_id=»article-page» _builder_version=»3.22″ background_color=»rgba(255,255,255,0)» custom_padding_tablet=»50px|0|50px|0″ transparent_background=»on» padding_mobile=»off» make_fullwidth=»off» use_custom_width=»off» width_unit=»on»][et_pb_column type=»1_4″ _builder_version=»3.25″ custom_padding=»|||» custom_padding__hover=»|||»][et_pb_sidebar area=»et_pb_widget_area_6″ admin_label=»Sidebar» _builder_version=»3.0.74″ remove_border=»off»] [/et_pb_sidebar][/et_pb_column][et_pb_column type=»3_4″ specialty_columns=»3″ _builder_version=»3.25″ custom_padding=»|||» custom_padding__hover=»|||»][et_pb_row_inner admin_label=»Row» _builder_version=»3.25″][et_pb_column_inner saved_specialty_column_type=»3_4″ _builder_version=»3.25″ custom_padding=»|||» custom_padding__hover=»|||»][et_pb_text admin_label=»Text» _builder_version=»4.4.8″ background_size=»initial» background_position=»top_left» background_repeat=»repeat» hover_enabled=»0″ use_border_color=»off» border_color=»#ffffff» border_style=»solid»]

Kald det dog noget andet!

Yogierne vender sig i deres grave

„Det er ikke yoga jeg underviser i, men jeg kalder det bare for yoga, så kommer der flere mennesker“ sagde en gymnastiklærer i en dansk by.

SivanandaI større skala er noget lignende sket først på gym i USA og nu også i Europa, hvor et par „yoga“-retninger er dukket op.

Typisk for disse retninger er at de begrænser sig til nogle fysiske øvelser som udføres på en ekstremt hurtig eller anstrengende måde – en måde der aldrig var en del af yogatraditionen. I den egentlige yoga holder man kroppen sund og spændstig og sindet friskt – uden at lade sig dominere af det fysiske eller det mentale.

Øvelserne, eller måden man udfører øvelserne på, hos disse nye retninger giver måske nok et kortvarigt kick. Men det drejer sig om en amputeret yoga, hvor dybdevirkningerne udebliver. Her finder man heller ikke de finere åndedrætsøvelser eller de dybe afspændinger – for slet ikke at tale om meditation – og derfor heller ikke disse metoders virkninger, som balance og overblik.

En deltager fortæller at man undgår at spænde af mellem øvelserne i den hektiske aktivitet som udgør en omgang „yoga“ – „for ikke at miste koncentrationen!“ Jamen, så mangler man da at opøve en væsentlig evne. Det er jo ikke kun mens man er i gang med øvelserne at koncentrationen skal være tilstede og også gerne vokse. Og hvis man bliver „kold“ mellem øvelserne, eller „keder sig“, ja så bør man opsøge en skole med bedre faciliteter og lærere med en ordentlig uddannelse.

I den rigtige yoga har man, ud over det velbefindende man går hjem med, en fremadskridende virkning som bygges op ved længere tids brug.

Genmanipuleret yoga

I vor skole er der noget vi kalder ukrudt i undervisningen. Det er når de instruktioner vi giver som lærere pludseligt eller gradvist glider væk fra det oprinde­lige. Det kan ske bevidst eller ubevidst. Man får ideer, man begynder at ændre på udførelsen af stillingerne, åndedrætsøvelserne, koncentrationsteknikkerne, afspændingerne eller meditationerne.

DSC02760Når vi opdager at ukrudt har sneget sig ind, ser vi det i lyset af det vi har lært fra traditionen, og især fra Swami Sivananda og Swami Satyananda. En yoga som i mundtlig overlevering går tusinder af år tilbage i tiden og som også er udtrykt i de klassiske skrifter Gheranda Samhita, Hatha Yoga Pradipika (begge mellem 500 og 600 år gamle) og Yoga Sutra (formodentlig 2300 år). Det er denne yogatradition der ligger til grund for en stor del af den medicinske forskning der er foretaget på yoga i det 20. århundrede. (Med hensyn til Yoga Sutra, tager dog en af „yoga“-retningerne bl.a. med deres navn dette skrift til indtægt på en fuldstændig fordrejet måde).

Hvis vi kommer for skade at manipulere med yogaens „gener“, struktur eller opbygning, så spørger vi os selv, om vi nu også forbedrer en fleretusindårig erfaring. Et materiale som vi også selv, som individer og som lærere, har gen­nem­prø­vet på alle måder, og hvormed vi har opnået de virkninger som yogaen tilsigter.

Kan yogaen gøres lettere? Knapt. Hvis du følger et harmonisk undervisnings-forløb uden travlhed, så er øvelserne hele tiden lette nok, da man går gradvist frem. Yogaen har sin egen stil i udførelsen, sit eget temperament og sin egen rytme som både sigter mod større overskud og fordybelse, og det er det der gør den virkningsfuld.

En kultur uden rødder…

Den vestlige kultur i dag er i store dele uden visdom. Den lider af en dårskab der opdrager individet til uselvstændighed og gør alt for at forføre især børn og unge, og gøre dem til forbrugere.

Enhver kultur vil før eller siden gå i opløsning, det viser historien, men vor såkaldte civilisation kan risikere at destruere sig selv før tiden. Rastløshed, overfladiskhed og jagten på smarte eller forsimplede metoder dominerer tidens ånd – og det er vel ikke lige netop det man søger i yogaen.

DSC02748

Kulturen eller rettere den mangel på kulturel tradition som tit kommer til udtryk, f.eks. i USA, afføder desværre en bedreviden og respektløshed overfor den viden som er opnået i generationer. At vi har en fælles menneskelig arv her på jorden vides ikke.

Man har ikke tid til at gå i dybden og opdage hvad yogaen egentlig kan og er. Uvidenhed parret med en overdrevet fascination af akrobatik og aerobics-lignende øvelser, får folk til at tro at man kan gøre yogaen bedre. Forstår man ikke at selvindsigten, roen og det at hvile i sig selv er noget tidløst, at det allerede er opnået af dem der gik forud og at man kan lære af dem? Eller gør man sig klog og laver egne betingelser? Ja, så ender man med at gå rundt i sine illusioners og forventningers cirkler.

„Tusindårig erfaring!?“ – „Nåh hvad så!” ”Den er vel blevet lidt gammeldags og støvet, vi pepper den op og sælger den under samme navn!”

Det der her sker med yoga, skete for en femten tyve år siden med begrebet Chakra, der også blev taget ud af den oprindelige yoga med dens erfaring, øvelser og vejledning og sluppet løs af folk, der foregiver at besidde en dybere viden, men hvor det meste er baseret på deres fantasi og forestillinger.

Om at trække vejret

Yogaen er så velfunderet i den præcise måde de forskellige øvelser virker på, at man må undre sig over det kendskab de som har „opfundet“ yogaen har haft til mennesket. Det gælder ikke mindst vejrtrækningen under øvelserne. Alligevel har nogle forsøgt at „forbedre“ yogaen også på dette område. For eksempel ved at foreslå at man skal ånde gennem munden i stedet for gennem næsen i visse øvelser. Dette burde være tilbagevist med de undersøgelser man har gjort på Karolinska Sjukhuset i Stockholm (se side 9). Også m.h.t. yogaens åndedrætsøvelser er det bedre at holde sig til den oprindelige vejledning, så man sikrer en stabil rensning, fordeling og styrkelse af energien.

Vist smitter yogaen

Fra tid til anden har man ladet sig påvirke af yogaen og taget dens øvelser ind i andre sammenhænge. Det er selvfølgelig positivt. Et eksempel på dette er Skulderstand som man bruger eller brugte, i hvert fald i min skoletid, i gymnastiktimerne. Og her kan man sige det er godt at denne stilling bliver udført temmelig kortvarigt sammen med andre gymnastikøvelser, og ikke som i yoga hvor man står helt stille i den gennem længere tid. Det er nemlig en af de få yogaøvelser som børn ikke skal lave (på yoga manér) før deres kirtler er færdigudviklede.

Et nyere og knapt så vellykket eksempel er det man kalder stretching, hvor man godt nok strækker nogle muskler, men på en i forhold til yogaen overfladisk og forhastet måde. Det giver da også helt andre og i visse tilfælde endda uønskede virkninger, skal man tro visse aktuelle undersøgelser.

Et positivt eksempel på hvordan man bruger en øvelse, og endda ikke helt som den „burde“ gøres, har vi i artiklen om Hovedstand, som vi har fået lov at publicere af det danske ugeblad Familie Journalen (se Jeg står på hovedet for mit helbred).

Man kan jo godt stå på hovedet, selvom man ikke kalder det yoga – det gjorde efter sigende den franske komedieforfatter Molière – „fordi han fik det godt af det“. Man må formode at man ikke kendte til yogatraditionen i Frankrig dengang, men måske har han lært det ved teatret, fra Comedia del’Arte. Hvem ved?

DSC02691

Ikke alle ønsker at bruge yoga, men den der søger det som yogaen har at give, bør ikke snydes af en falsk betegnelse.

Vi som kender yogaens virkninger, behøver måske ikke at læse om den efterhånden store mængde af forsknings­resultater der foreligger om yoga og meditation. Det kan dog være godt at have et spejl at se på yogaen udefra, og her er videnskaben en stor hjælp. Men hvis forskningen fremover skal være troværdig, så må den ikke bare beskrive virkningen af en yogaøvelse, men også nøjagtigt hvordan den bliver udført, og hvilket erfaringsgrundlag både læreren og den der udfører øvelserne har.

„Hvis du laver yoga kun for din ydre skønheds skyld, så burde du måske hellere gå til en skønhedssalon. Med yogaen får du mere end det.“ (Swami Satyananda, engang i 1970‘erne)

Mon Swami Satyananda kunne have forudset følgende annonce fra et sted i Sverige 1999:

Anita Salongen – Frisör, Kroppsterapi, Kurser i Meditation

Når alt kommer til alt er den fysiske yoga, når den bliver brugt rigtigt, så man opnår de tilsigtede virkninger, kun et hjælpemiddel på vejen mod en højere yoga – og hvad hermed menes, se bl.a.: På vej mod en større bevidsthed.

[/et_pb_text][et_pb_blurb title=»Back to articles» url=»https://staging.askyoga.com/lesesalen/» use_icon=»on» font_icon=»%%179%%» icon_color=»#2ea3f2″ icon_placement=»left» admin_label=»Blurb» module_class=»backToArticles et-dark-mode-capable» _builder_version=»4.4.8″ background_size=»initial» background_position=»top_left» background_repeat=»repeat» animation=»off» hover_enabled=»0″ custom_css_blurb_content=»max-width:2000px;» use_border_color=»off» border_color=»#ffffff» border_style=»solid» saved_tabs=»all»][/et_pb_blurb][/et_pb_column_inner][/et_pb_row_inner][/et_pb_column][/et_pb_section]